07. oktober 2024

Værdifuld sparring om produktion af Bornholmerkiksen

Øget kapacitet og mindre svind
Bornholmske Rugkiks fra Johs. Dam & Søn
Bornholmske Rugkiks fra Johs. Dam & Søn

Traditionsrig opskrift - i arv fra generation til generation

Bornholmerkiksen er i 100 år blevet fremstillet efter en traditionsrig opskrift, der går videre fra generation til generation. Kiksen er bygget op af 27 papirstynde lag og bagt med råvarer fra Bornholm.

Bag kiksen står Johannes Dam & Søn, som bl.a. også har et bageri i Aakirkeby. Adm. direktør og bagermester Jacob Dam er 6. generation i virksomheden. Han ønsker at videreføre det gode bagerhåndværk og den høje kvalitet samt fortsat at udvide produktionen.

Værdifuld sparring og forretningsforståelse

Netop disse fokusområder er del af baggrunden for Jacob Dams samarbejde med MULTIVAC. Area Sales Manager, Alex Hansen, har budt ind med værdifuld sparring ud fra sin baggrund som bager og store viden, om mulighederne med løsninger fra MULTIVAC.

”Bornholmerkiksen er en meget traditionsrig virksomhed med store planer for fremtiden. Dem vil vi gerne medvirke til at indfri,” fortæller Alex. ”Vi har derfor haft Jacob Dam med til World of Bakery hos FRITSCH i Tyskland for at teste nogle af de muligheder, vi har arbejdet med.”

Til Bornholmerkiksen har MULTIVAC leveret en Sveba Dahlen I60 ovn og Ferneto ATI 150 ælter med touchskærm. Denne skærm gør det muligt at installere programmer, og dermed ensrette dejføringen uanset hvem, der står for produktionen. Hertil kommer en FRITSCH lamineringslinje. Linjen giver gode muligheder for at automatisere dejprocessen med de 24 papirstynde lag.

Sveba Dahlen ovn

Øget kapacitet og mindre svind

Hos Bornholmerkiksen har det nye udstyr medvirket til at mindske svindet, når der produceres kiks, hvor laminering af de 24 lag tidligere gav et svind på op til 25%. Samtidig er kapaciteten og produktiviteten øget betydeligt. ”Vi ser frem til at følge Bornholmerkiksen på den fortsatte rejse. Her byder vi naturligvis ind med både udstyr, service og backup,” siger Alex.

Har du brug for hjælp til valg af maskine?

Kontakt Alex og få en uforpligtende snak om dine behov

Søren Lund Nørgaard
Søren Lund Nørgaard
Area Sales Manager, Industri
Artiklen er slut
Gå tilbage til arkivet

...ellers læs flere cases her under


Tryk enter eller esc for at afslutte søgning