2E B14 vandblander

PRODUKTBESKRIVELSE:

B14 vandblanderen er beregnet til at arbejde i bagerimiljøer med behov for vandkapaciteter i størrelsesordenen 25 l/min (ved ca. 3 bar tilgangstryk) samt en præcis temperaturstyring.

B14 har et brugervenligt og enkelt design. Den ønskede vandmængde vælges via tastaturet som er glat og rengøringsvenligt. To displays viser henholdsvis den indtastede vandmængde
og temperaturen samt eventuelle mellemstop, og under afmålingen vises løbende den afmålte mængde.

Vandblanderen har to udløb; via det ene udløb bortledes evt. koldt vand fra varmtvandsstrengen til afløbet, indtil den rette temperatur er opnået (forløbsfunktion). Derpå skiftes til det andet
udløb, og den indtastede mængde vand med rette temperatur ledes ned i æltekarret. Ved hjælp af en tast for automatisk mellemstop, kan vandmængden deles i to portioner for at tilgodese behov for forblanding.

Via vandblanderens gentagelseshukommelse behøver man blot trykke start for at gentage processen.

Op til 3 forskellige vandmængder kan lagres i processorens hukommelse. I hvert program kan indtastes særskilt mellemstop.

Eventuelle driftsforstyrrelser identificeres nemt ved hjælp af koder, som vises i temperaturdisplayet.

Brug for hjælp til indkøb eller service?

Vi sidder altid klar til at hjælpe dig enten det er køb af ny maskine eller hvis den skal serviceres.

Kontakt os

Tryk enter eller esc for at afslutte søgning